IPS som bro mellem system og virksomhed. IPS flytter fokus fra forberedelse til deltagelse i det virkelige arbejdsliv. Metoden bygger på, at kandidater allerede har kompetencer, som de ønsker at bidrage med under de rette arbejdsbetingelser. Udvikling sker i ordinært arbejde – ikke før arbejde.
IPS som tværsektorielt samarbejde
IPS er oprindeligt udviklet af psykiatrien, hvor beskæftigelse tænkes sammen med den samlede livssituation og som et tæt samarbejde med kommuner. Ordinært arbejde ses ikke som et mål, der kommer til sidst, men som en aktiv del af vejen.
Samtidig viser praksis, at IPS-tilgangen rækker bredere. Metodens fokus på motivation, lønnede timer, individuelle hensyn og støtte i det virkelige arbejdsliv gavner også ledige, som ikke er i psykiatrisk behandling, men som har brug for en anderledes og mere direkte vej tilbage i arbejde.
IPS forstås i dette oplæg derfor som en principbaseret tilgang, der kan kvalificere beskæftigelsesindsatsen bredt – på tværs af målgrupper og sektorer.
For virksomheder betyder det:
adgang til motiverede medarbejdere i ordinære ansættelser
- mulighed for tilpasning af arbejdsvilkår uden at gå på kompromis med kerneopgaven
- professionel, længerevarende støtte i relation til onboarding, trivsel og fastholdelse
- et konkret alternativ til symbolsk inklusion
Hvad IPS kræver – også af arbejdsgivere
IPS er ikke et tillæg til eksisterende praksis, men en
anderledes måde at arbejde med beskæftigelse på.
Oplægget adresserer:
- klare forventninger til roller og ansvar
- betydningen af tydelige rammer og ordinære vilkår
- samarbejdet mellem virksomhed, beskæftigelsessystem og borger
- hvordan støtte gives uden at underminere professionalitet eller ligeværd
Der arbejdes med konkrete praksisscenarier og
virkelighedsnære eksempler.
Målgruppe
Foredraget og dialogoplæg henvender sig til:
- kommuner og jobcentre
- a-kasser
- ledere og medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen
- psykiatrien og øvrige tværsektorielle samarbejdspartnere
- virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde seriøst med inklusion og diversitet
Indholdet kan tilpasses:
- foredrag
- temadage
- praksisnær undervisning
- tværsektorielle workshops
Hvad deltagerne tager med sig
Efter oplæg og dialog har deltagerne:
- en fælles forståelse af IPS i relation til den nye beskæftigelseslov
- indsigt i, hvordan ordinære ansættelser med tilpassede vilkår kan fungere i praksis
- konkrete perspektiver på samarbejde, organisering og ansvar
- et mere præcist sprog for inklusion, værdiskabelse og bæredygtig beskæftigelse
Og måske vigtigst:
en klarere forståelse af, hvordan inklusion kan være menneskelig, realistisk og forretningsmæssigt bæredygtig.
Pris: 16.000,- ekskl. moms – transport og evt. rejse- og opholdsudgifter
Form og varighed
- Varighed: ca. 3 timer (inkl. korte pauser)
- Veksler mellem oplæg, refleksion, mindre øvelser og dialog
Eksempler tilpasses deltagernes hverdag og kontekst
