Hvad er IPS - Individuelt planlagt job med støtte?

IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte

IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats oprindeligt udviklet til mennesker med alvorlige psykiske lidelser med det klare formål at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse på almindelige vilkår, eventuelt med individuelt tilpassede vilkår og arbejdstid.

IPS bygger på en grundlæggende forståelse af, at arbejde er en central del af menneskers personlige recovery og livskvalitet. Arbejde betragtes ikke som et mål, der først kan forfølges, når symptomer er reduceret eller problemer løst, men som en aktiv del af den proces, hvor mennesker genfinder håb, identitet og retning.

 

IPS adskiller sig markant fra traditionelle beskæftigelsesindsatser ved ikke at arbejde med forudgående afklaring, træning, parathedsvurderinger eller gradvise forløb. I stedet rettes indsatsen direkte mod arbejdsmarkedet fra start.

 

Jobsøgningen tager konsekvent udgangspunkt i den enkeltes ønsker, interesser og præferencer.

IPS tager udgangspunkt i, at arbejde ikke er et mål, der først kan forfølges, når symptomer er reduceret eller problemer løst.

Arbejde betragtes som en aktiv del af den proces, hvor mennesker genfinder håb, identitet og retning i livet.

 

Hvad IPS betyder i praksis

IPS hviler på otte grundlæggende principper, hvoraf de centrale er:

  • Ordinært arbejde er målet – ikke praktik, afklaring eller parallelle forløb
  • Borgerens egne ønsker og præferencer er styrende
  • Hurtig og direkte jobsøgning – uden lange forberedelsesforløb
  • Tæt samarbejde med behandlingssystemet, hvor det er relevant
  • Langvarig og fleksibel støtte, så længe der er behov
  • Virksomheder ses som samarbejdspartnere, ikke træningsarenaer

IPS er ikke et forberedende forløb, men en målrettet beskæftigelsesindsats med fokus på reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indsatsen tager direkte afsæt i den enkeltes ønsker og i konkrete jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked.